vasker du dit hår rigtigt?

Vasker du dit hår rigtigt?

Vasker du dit hår rigtigt?

 

-De fleste vasker deres hår EN gang (og hurtigt) når de vasker hår, men det skal vaskes TO gange for at det bliver ordenligt rent og shampooen kan give den virkning den skal. På den måde får du meget bedre pleje af håret. Ved den 1. vask med shampoo, kan man godt opleve, at den ikke skummer ordenligt, og håret bliver ikke rent. Derfor skal man vaske 2 gange efter hinanden med shampoo og så bliver håret helt renset for snavs og produkter (hvis man bruger dem). Nu er håret klar til at modtage fugt fra balsam / conditioner. Balsam er vigtigt at bruge, da den lukker skællaget i håret, så det ikke bliver tørt, og man undgår et kruset hår. Balsam skal helst sidde i et par minutter.

-Mange mennesker kommer til at negligere deres hår, da de har haft fejlkøb af produkter. Derfor ender de med at købe billigt og forkert shampoo til deres hår og hovedbund, da de ikke har oplevet et godt resultat. Hvis man vil have det bedste resultat for sit hår er det bedst at man spørger sin frisør til råds om de rette produkter. Det er nemlig fuldstændig individuelt.

-Vasker du hår for tit? Er du en af dem der vasker hår hver dag? Og føler du at du får fedtet hår hurtigt? Jo mere du vasker hovedbundsfedtet af, jo mere tror hovedbunden at den er i underskud, og så går den i gang med at producere mere. Derfor kan det give mere fedtet hår. Øv dig i at vaske håret mindre, 2-3 gange om ugen vil være fint.

-En bedre shampoo giver bedre vaskeresultat, som betyder der kan gå længere mellem hårvaske. Og shampooen holder længere!!